tirsdag den 19. februar 2008

Så kom vi igennem

Jeg må tilstå, at det faktisk har været en stressfaktor i mit liv at skulle nå de 23 ting oven i alt det andet, man skal nå. Det der fik mig igennem var stædighed - mulighed for at vinde en bærbar computer, siger jeg aldrig nej til - gode vejledninger og en ide om, at det faktisk var meget smart lige at have set de forskellige ting. Dels kan det jo være, at der er noget der ringer, hvis en låner spørger på et tidspunkt. og dels så er det meget rart lige at vide bare lidt om, hvad der foregår på det der "indernet".

Mange af tingene kommer jeg ikke umiddelbart til at bruge. Messenger og BNG brugte jeg i forvejen og også delvis netmusikken.

Det nye jeg regner med at bruge er billeddelingsprogrammer. Det kan være Flickr eller alternativt Picasa, så jeg kan dele billeder af Aaquist junior med familie og venner på en nem og hurtig måde.

Jeg ville uden at blinke deltage igen, for det har været en god måde at møde nye ting på. Trygt og sikkert og meget rart at andre fortæller, hvilket ting på nettet, der er væsentlige at vide noget om, og så holder en i hånden undervejs. Jeg havde aldrig fået kastet mig over alle disse ting på egen hånd. Dels anede jeg ikke at halvdelen fandtes og dels har jeg ikke haft noget personligt behov. Det har jeg stadig ikke mht. mange af tingene, men nu ved jeg at de er der, så jeg kan bruge dem, hvis behovet opstår.

Så får ikke mere for den 25-øre

Ingen kommentarer: